Nyhed Tilbage
Thomsen: Vi skal have kynisme i begge felter Skrevet d. 27/09 2019
Skives cheftræner møder frem med selvtillid på holdets vegne inden mødet med Nykøbing FC på Hancock Arena.
I onsdags var Skive-mandskabet ved at skabe den helt store overraskelse, i forlænget spilletid og med kun 10 minutter igen, da holdet spillede pokalkamp mod Brøndby IF.
Selv om det ikke blev en sejr, så gav det alligevel holdet et selvtillidskick, som cheftræner Thomsen mener kan bruges til de fremadrettede kampe i NordicBet ligaen.
- Vi har spillet en hård kamp mod Brøndby, men det ser vi ikke som noget problem. Tvært imod har det været en fed kamp, hvor vi har fået en masse energi ind i holdet og fået en oplevelse af at vi kunne spille lige op mod et af de bedste hold i Danmark, så det tager vi positivt med os ind i kampen, siger Martin Thomsen og fortsætter:
- Vi er klar til at revanchere de sidste weekenders nederlag, for selv om vi har været tilfreds med præstationerne, så er det bare ikke nok længere. Vi skal til at have nogle point og det skal meget gerne starte i kampen mod Nykøbing.
Og lige netop lørdag eftermiddag skal ord blive til handling for Skive-mandskabet, når holdet tager imod Nykøbing på Hancock Arena.
- Faktisk passer den rigtig godt i forhold til Brøndby kampen, fordi de spiller samme formation i en 4-3-3, hvor de gerne vil spille noget fint fodbold og der er mange dygtige tekniker på holdet, samt nogle med noget fysik, så det er et hold der gerne vil have bolden og være gode på den, så langt hen af vejen så er det nogle af de samme værktøjer vi skal have i brug, som mod Brøndby.
- Men det vigtigste er, at vi går til kampen med den samme energi og vilje, som i onsdags. Det var langt hen ad vejen det der gjorde, at vi præsterede rigtig godt over hele linjen, så det er noget af det første vi skal komme ind med til Nykøbing-kampen, siger Cheftræneren.
Han glæder sig over, at Skive har haft en god uge efter søndagens nederlag til Kolding, og han tror også holdet er har fået ny tro på tingene, og den selvtillid, som følger med, skal bruges konstruktivt i lørdagens kamp.
- Jeg synes, vi har haft en god uge, hvor vi selvfølgelig har fået noget energi efter Brøndby-kampen, som vi spillede fuldstændig lige op imod, og var tæt på at slå ud. Men vi skal ikke være tilfreds med det, og derfor er det også vigtigt at vi får nogle sejrer på kontoen, siger Thomsen.
Han, Røll og resten af holdet går derfor målrettet til kampen efter en begivenhedsrig uge, men det forstyrrer ikke Thomsen. - Vi skal have kynisme i begge felter og så skal vi score et mål mere end modstanderen, så det gør vi mod Nykøbing, siger Skrive-træneren
Opgøret fløjtes i gang i morgen kl. 14:00, og det er på Hancock Arena.