Nyhed Tilbage
MAGNUS JENSEN FORLÆNGER MED SIK Skrevet d. 08/05 2019
Skive IK og Magnus Jensen er enige om at fortsætte samarbejdet, og således er den solide forsvarsspillers kontrakt forlænget med yderligere to år, så den nu løber til sommeren 2021.
- Jeg rigtig glad for at være i Skive, så det passer mig godt at have lavet en ny aftale. Det er en god klub og jeg synes, at klubben har gang i et spændende projekt. Over de sidste par år har jeg fået en større rolle på holdet, og det nyder jeg selvfølgelig. Med forlængelsen håber jeg, at jeg kan få en endnu større rolle og blive ved med at gøre det godt for Skive. Det der er vigtigt for mig, er at være på holdet i weekenden, siger Magnus Jensen, som også ser lyst på fremtiden i klubben.
- Vi ligger rigtig godt til lige nu i tabellen, men det er klart, at det skal også gøres færdig. Men vi kommer til at have et rigtig godt hold, med de spillere der er her nu og med nogle andre forlængelser der er lavet.
Sportschef Rasmus Brandhof er ligeledes tilfreds med at beholde Jensen i to år endnu.
- Magnus er blevet en vigtig spiller i vores bagerste kæde, og så har han en alder, hvor der stadig en en masse udviklingspotentiale i ham. Han bidrager med en masse til omklædningsrummet, og ikke mindst er han en dygtig fodboldspiller, som qua sin fysik bliver en vigtig spiller i 1. division, hvis vi rykker op, siger Sportschefen
.
Efter Magnus kom til Skive i 2016 efter sin sidste sæson som U19-spiller i Viborg FF. Her er det blevet til flere kampe for Skibonitterne og endnu en forlængelse for den 22-årige forsvarsspiller.