SIK Elite Nyheder FC Salling shop Skive IK shop Medlemslogin Kontakt

Nyhed Tilbage

Ny Træner på U13 årgangen i FCS Skrevet d. 24/04 2019

U13 FC Salling træner fra sommer er på plads.

 

Det er med stor glæde at vi kan præsentere vores nye årgangschef samt hans assistent til det kommende FC Salling hold i U13.

Det bliver vores nuværende U16 træner i FC Salling, Morten Bülow som skal være tovholder på denne årgang i de næste 2 sæsoner og han får en af de nuværende U12 træner med ombord nemlig John Pedersen.

Morten var vores helt klare prioritet til denne post da vi ser den som meget vigtig i henhold til overgangen fra 8 til 11 mands fodbold, her besidder Morten både den fodbold faglige forstand i henhold til at lære fra sig, samt han rent personlig er fantastisk til at formidle tingene ud på en god og forståelig måde. Han har også tidligere erfaring med netop denne årgang og derfor ser vi ham som det perfekte valg.

U13 trænerne skal i henhold til vores nye version 2.0 være i besiddelse af B-licens, og det har Morten naturligvis.

Morten skal i modsætning til de andre trænere der er blevet ansat ikke følge med årgangen videre, og det skal han ikke grundet han skal være så skarp som overhovedet muligt på denne overgang fra 8 til 11 mands, og vi har lagt vægt på at skal man være skarp i noget skal man øve og træne det så meget man kan, og derfor bliver Morten altså fast mand på U13 årgangen fra 1.7-2019 til den 1.7-2021.

John har vi i første omgang lavet en aftale med gældende fra 1.7-2019 til den 1.7-2020 på denne årgang da det er vores plan at få John igennem B-Licens uddannelsen i løbet af dette år så han kan få endnu mere i rygsækken som træner, samt få ham gjort klar til at på sigt at kunne være årgangs træner.

John vil fortsætte i koordinator rollen hvilket vi er meget glade for.

Vi glæder os meget over disse aftaler, stort tillykke til FC Salling og stort tillykke til Morten og John med de nye aftaler.

Sportschef

John Dyring