Nyhed Tilbage
RØLL: VI HAR FÅET HUL PÅ BYLDEN Skrevet d. 10/08 2018
Skive IK tager turen til Fyn i anden kamp i tuneringen, hvor skibonitterne skal møde Tarup/Paarup IF, som vandt sin første kamp 3-0 mod Kjellerup.
Efter to kampe skal Skive IK igen i ilden og denne gang bliver det en udebanetur, hvor Tarup/Paarup IF venter skibonitterne.
Begge hold er kommet godt fra start i 2. Division og der venter uden tvivl en rigtig svær kamp for Skive, hvis holdet skal forsætte den flotte stime. Dog har cheftræneren en god fornemmelse inden mødet i morgen.
- Jeg tror vi er godt forberedt. Det er klart, at vi kan tage en hel masse med fra de to kampe, som vi allerede har spillet. De mange mål vi har scoret og de få vi har lukket ind. Det er klart vi ville gerne have holdt nullet mod Ringkøbing, og det vil vi i hver kamp. Men det positive er, at vi kommer frem til rigtig mange chancer og får scoret rigtig mange mål og det er jeg sikker på, at vi også kommer til på lørdag.
- Det bliver svært. For efter det jeg har set og de meldinger jeg har fået, fra deres første kamp, så står de rigtigt langt tilbage på banen og lever på omstillinger. Det vil blive en kamp, hvor vores tålmodighed vil blive testet og vi skal bruge meget tid på at lukke et kompakt forsvar op. Men det tror jeg også på, at vi har spillerene til, siger Thomas Røll
Lige netop SIK-mandskabets evne til, at score, har været særlig bemærkelsesværdigt efter holdets to første kampe, hvor man har været særdeles effektive både i åbent spil og på dødbolde. Skibonitterne har således en målscorer, som lyder på hele 8-2 i skibonitternes favør.
- Det betyder jo, at chancerne for at vinde kampe er noget større. Hvis man hver gang skulle kæmpe for at score et mål, så ville vejen til en sejr være lidt længere. Men fordi vi har fået hul på bylden og fordi der er mange, som har medvirket i de mål vi har scoret, så er der lidt kortere vej til sejrene, vurderer cheftræneren
Selv om Skive har fået den bedst tænkelige start, så venter der en hård kamp på Fyn, hvor det vil kræve en helstøbt indsats for, at fastholde pointhøsten.
Kampen mellem Tarup/Paarup og Skive IK fløjtes i gang lørdag klokken 13:00 på Home Tarup Park.