Nyhed Tilbage
Lejeaftale med Martin Egelund Skrevet d. 31/01 2019
Pressemeddelelse
Skive IK har hermed fornøjelsen af at meddele, at man har lejet Martin Egelund i Esbjerg frem til sommer.
”Vi er glade for at kunne meddele, at vi i dag har underskrevet en lejeaftale med Martin Egelund frem til sommeren 2019. Martin er en ung og meget spændende offensiv spiller, som dækker begge kanter samt 9’er og 10’er positionerne.
Vi har haft Martin til prøvetræning både før og efter nytår og han har herigennem overbevist os om hans kvaliteter. Martin har en ekstrem fart og han afslutter rigtig godt.
Han minder utroligt meget om vores tidligere topscorer i klubben Anders Hostrup, så vi håber på at Martin kan få samme succes hos os som Anders havde. Vi vil gerne takke EFB for det gode samarbejde og for velvilligheden i forhold til at få aftalen på plads.”
Rasmus Brandhof
Sportschef
Skive IK