SIK Elite Nyheder FC Salling shop Skive IK shop Medlemslogin Kontakt

Nyhed Tilbage

SIK FORLÆNGER AFTALEN MED BERSANG Skrevet d. 09/07 2018

Skive IK har forlænget aftalen med den 26-årige offensive spiller Mathias Bersang Sørensen frem til 30. juni 2019.

Kuglepennen bliver brugt flittig i Skive IK i øjeblikket. Klubben har i løbet af denne sommer lavet aftaler med ikke mindre end 8 spillere til den kommende sæson i 2. Division. Senest den 26-årige offensive spiller Mathias Bersang Sørensen, som laver en aftale frem til sommeren 2019.

- Vi er utroligt glade for at have fået forlænget med Mathias. Han har været en profil for vores hold sidste sæson og også året før, siger sportschef Rasmus Brandhof og forsætter:

- Han blev desværre skadet med en alvorlig knæskade. Men han er kommet rigtig godt tilbage, her det sidste halve års tid, så jeg helt sikker på, at han kommer ind og bliver en profil for os i 2. Division.

Mathias blev hentet i Hobro IK tilbage i 2016, men har oprindeligt været tilknyttet Randers FC, hvor han blev skolet i klubbens talentudviklingssystem.


- Mathias passer rigtig godt ind på det hold vi ønsker at få etableret i den kommende sæson i 2. Division. Han er en tekniker, der har et glid med bolden, gode indlæg og kan også selv score mål. Så en meget offensiv spiller, som kan mange ting på egen hånd, og som også gør hans medspillere farlige, fortæller Brandhof.

Den stor aktivitet i Skive-lejeren har været til at få øje på denne sommer og sportschefen vurderer også, at man i klubben nu er ved at nå det antal spillere, som kan give holdet den nødvendig kvalitet og styrke til den kommende sæson.

 

- Vi er ikke langt fra at være på plads. Vi snakker muligvis en eller to mand mere, så er vi ved at være fuldtallige, vurderer Brandhof.

Bersang og hans holdkammerater skal i kamp nu på søndag, hvor holdet spiller deres første ud af fire testkampe på udebane mod Thisted FC, inden sæsonstarten den 4. august på Hancock Arena.