Nyheder Shop Billetter Medlemslogin Kontakt FC Salling

Nyhed Tilbage

RØLL: VIBY HAR ALT AT VINDE OG INTET AT TABE Skrevet d. 04/09 2018

Skive IK drager i dag mod Århusegnen, hvor modstanderholdet fra Viby tager imod skibonitterne i pokalturneringens 2. runde.

Viby har fået en fornuftig start på deres turnering i Danmarksserien og indtager i øjeblikket en 5. plads - ellers er det yderst begrænset, hvad Cheftræner, Thomas Røll, kender til århusholdet.

- Mit kendskab er ikke særlig stort, udover at jeg har spillet mod dem nogle gange, men det er ved at være nogle år siden. Men det er et Danmarksserie-hold, som er kommet fint fra start i denne sæson, så vi skal være oppe på stikkerne, og vi skal være der fra første fløjt for at kunne tage sejren med hjem. Sådan nogle pokalkampe lever lidt deres eget liv, og vi hører jo hvert år om overraskelser. Her har Viby alt at vinde og intet at tabe for alle forventer, at vi går ud og vinder kampen. Så der lægger et pres på os, men det skal vi også kunne leve med, siger Thomas Røll.

At modstanderen i dag er Viby trækker også tråde til et revancheopgør, hvor skibonitterne tilbage i 2012 tabte en pokalkamp 2-0 mod samme modstander. Der er dog sket meget siden, og selv om fortiden trækker skygger, så har det på ingen måde cheftrænerens fokus.

- Det er hverken noget spillerne eller jeg tænker over. Vi vil i stedet ud og revanchere den sidste kamp, vi spillede mod Jammerbugt og vise, at vi er et godt hold, og at vi kan stå distancen. Selv om vi er store favoritter, så viser det også en klasse, hvis man kan gå ud og gøre tingene færdig, og det vil vi forhåbentligt gøre i dag. Jeg forventer i hvert fald et tændt Skive-mandskab, som vil gå seriøst til opgaven, fortæller cheftræneren.

Der bliver også tale om et gensyn med tidligere SIK’ere. I Viby figurere nemlig flere på klubbens førstehold med en fortid i gult og blåt. De tidligere SIK’ere er Mikkel Mortensen, Jonas Brix og Jeppe Christensen.

Kampen fløjtes i gang sener i dag kl.17:15 på Viby Idrætspark.